Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tidlig SFO

Tidlig SFO på Ejby Skole sammenhæng og overgange

Vi arbejder med udgangspunkt i dagtilbudsloven og Middelfarts Kommunes politik - LINK

Børn, der er indskrevet i skolen, tilbydes optagelse i Tidlig-SFO før skolestart. 
Tilbuddet gælder fra 1. marts. 
Målet er at skabe en god overgang fra børnehaven til skolens verden. Alle børnehaver og skoler arbejder med fokus på sammenhænge i overgange.

Tidlig-SFO betyder:

  • At børnene får et skift ad gangen.
  • At børnene oplever en tryg og naturlig overgang mellem børnehave, SFO og skole.
  • At børnene får mulighed for at skabe nye relationer inden skolestart.
  • At børnehave, SFO og 0. kl. samarbejder om overgangen.
  • At tidlig SFO-gruppen og 0. kl. har fælles aktiviteter.
  • At børnene får tid til at blive fortrolige med skolen og med de andre børn fra indskolingen.
  • At børnene starter i 0. kl. med overskud til alt det nye, som venter dem der.
  • At forældrene når at vænne sig til det nye kapitel i børnenes liv

Tidlig-SFO er et heldagstilbud på både skoledage, skolefridage og feriedage.  

Når et barn indskrives til 0. klasse, kan man samtidigt elektronisk indmelde sit barn i Tidlig-SFO med start 1. marts samt oplyse om, hvilket SFO-modul der ønskes pr. 1. august. Man kan også vælge at indmelde sit barn i SFO pr. 1. august, hvis barnet skal blive i børnehaven indtil skolestart.

Indmeldelse kan ske med dags varsel, efter aftale med SFO, så det sikres, at SFO'ens personale er forberedt på at modtage barnet.

Hovedreglen er, at barnet indmeldes i SFO'en på den skole, barnet skal gå i/går i. 
Tilmelding til Tidlig-SFO er samtidig udmeldelse af børnehave.

Prisen for at gå i tidlig SFO er den samme som for at gå i børnehave.

Tilmelding foregår via Den Digitale Pladsanvisning - LINK

Vi har et godt samarbejde med børnehusene i Ejby. Her søger vi at bevare en rød tråd ift. til det børnene kommer fra, og det nye de møder, når de starter i tidlig SFO. Det betyder, at vi sigter på, at børnene møder nogle kendte rutiner og aktiviteter i overgangen. 
I perioden januar til marts kommer de kommende børn sammen med deres børnehus på besøg i SFO’ens lokaler på skolen. Under besøget laver de aktiviteter sammen med en af de voksne som tilknyttes i Tidlig SFO, de får set lokalerne og får mulighed for at lege med hinanden.

For at få et godt kendskab til de børn vi modtager, deltager vi desuden i overleveringsmøder, hvor børnehuset fortæller om det enkelte barn. 
Ovenstående tiltag er med sigte på at gøre børnene så trygge som muligt, inden de starter i Tidlig SFO. 
Den første tid børnene er i Tidlig SFO har vi fokus på, at børnene lærer hinanden, de nye voksne og SFO´en at kende. Derefter starter vores faste program.   
I tidlig SFO øver vi gradvis overgangen til skolen, og børnene vil hver dag møde en fast struktur, med planlagte aktiviteter og med plads til leg.

Børnene vil i deres tid i Tidlig SFO:

  • Få kendskab til materialet Legeøen.
  • Fast dagsstruktur med gennemgang af dagens indhold
  • Have udedage, hvor vi f.eks. tager på ture i skoven og mosen.  
  • Arbejder med legegrupper, så børnene lærer nogle nye at kende.
  • Komme på biblioteket en gang om ugen.  

Vi forsøger så vidt muligt at have en rød tråd, så der vil være så mange ting som muligt, der er genkendeligt for børnene, når de starter i 0. klasse. 
Når skoledagen slutter for 0-3 klasse, åbner SFO’en således at børnene i Tidlig SFO blandes med de andre børn.

Redigeret 8/9-2023