I hver klasse/ årgang nedsættes et forældreråd. Det er rådets opgave at være med til planlægningen af forårets forældremøde og stå for sommerens klassearrangement. Det er ligeledes en væsentlig funktion for forældrerådet, at bidrage til et godt klassemiljø – her drejer det sig bl.a. om at være lydhør overfor andre forældres ideer og forespørgsler, samt i særlig grad udvise forståelse over for de familier, der, af forskellige årsager, kan have det svært.
Skolebestyrelsen indkalder hvert år, i september måned, alle forældreråd, hvor relevante emner vil være på dagsordenen.