Formål:
At sikre at skolefritidsordningen er et trygt og rummeligt sted, hvor børnene trives og støttes i udviklingen af deres personlige og sociale kompetencer.
Mål:
- Skolefritidsordningen tilbyder aktiviteter, der støtter børns kreativitet, motorik, bevægelse og sundhed, både udendørs og indendørs
- Børnene lærer at hjælpe hinanden og samarbejde, samt at løse konflikter selv og sammen med andre
- Børnene lærer at opbygge positive relationer på tværs af køn, klassetrin og aldersgrupper ved accept af og respekt for hinandens forskelligheder
- Tidlig SFO tilbuddet støtter børnene i deres kommende skolestart således at de kender skolestrukturen, så der sikres en god og tryg overgang til skolestart i overensstemmelse med skolens værdier
- Personalet i skolefritidsordningen samarbejder med skolens øvrige personale om at sikre børnenes trivsel
- Aktiviteterne i skolefritidsordningen tilpasses børn med forskellige behov for vejledning og læring
Ansvarsfordeling
Skolens og skolefritidsordningens ansvar:
- At sikre at ovennævnte princip er kendt af personale og forældre
Forældreansvar:
- At sikre at barnet møder veludhvilet og har passende praktisk fodtøj og beklædning til at kunne deltage i både udendørs og indendørs aktiviteter
- At støtte positivt op om barnets hverdag i skolefritidsordningen
Børnenes ansvar:
- At møde både voksne og børn i skolefritidsordningen med åbenhed og respekt
Personaleansvar:
- At have for øje for de enkelte børns forskelligheder samt støtte og vejlede dem, hvor de har brug for det
De formelle rammer:
Princippet for skolefritidsordningens virksomhed er et af de lovpligtige principper (Folkeskoleloven § 44, stk. 2, nr. 7). Princippet ligger i forlængelse af skolens værdiregelsæt, skolens øvrige principper samt af kommunens mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne.
Vedtaget af skolebestyrelsen 04.04.2022