Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trafiksikkerhed

Skolepatrulje

Ejby Skole har en skolepatrulje, der hjælper eleverne over Nørregade om morgenen og eftermiddagen.

Det er skolens færdselskontaktlærer der koordinerer skolepatruljen.

Skolepatruljen står vagt hver dag efter følgende plan:

1. vagt for skolepatruljen er fra kl. 7.40-7.55
2. vagt er fra kl. 13.00-13.10

Skolepatruljen varetages af elever fra 7. klasse som belønnes med i tur i Tivoli til foråret.

På Ejby Skole varetages færdselsundervisningen af de enkelte klasseteams, efter en vedtaget skolemodel. Færdselskontaktlæreren hjælper de enkelte klasseteams med materiale, rådgivning og vejledning. Vi har et samarbejde med politiet, der jævnligt kigger forbi skolen.

Ejby Skole har ligeledes et regelsæt for færdsel med elever uden for skolens område.

Skolestart

Landsdækkende kampagne for forældre og børn i 0. klasse med bl.a. forældre og elev brev. Der uddeles reflekser til alle børnene i indskolingen. Overskydende reflekser udleveres til chaufføren af skolebussen, som efterfølgende udleverer reflekser til de elever der dagligt kører med bussen og ikke har refleks på.

Gå til prøven

Færdselssikkerheden trænes ved arrangerede gåture i skolens nærmiljø, og der afvikles en gå prøve for 0. klasse.

Billed af elever til gåprøve

Cykelprøven

Eleverne fra 6.årgang skal deltage i cyklistprøven, som er en obligatorisk del af færdselsundervisningen på Ejby Skole.

Cyklistprøven består dels af en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve foregår elektronisk, mens den praktiske er en cykeltur rundt i Ejby, hvor alle elever skal medbringe egen cykel og cykelhjelm.
Der samarbejdes med politi og cykelhandler, som tjekker cyklerne for fejl og mangler inden de sendes ud på ruten. Teknik trænes på en lukket bane ved parkeringspladsen ved indskolingens blok, hvor de skal manøvre rundt mellem opstillede forhindringer.

Elever der har bestået cyklistprøven kan ansøge om at blive skolepatruljer.

Efterfølgende bruger SFO banen, hvor de samme dag afholder cykeltjek og prøve for børnene i SFO’en

Billed af elever til cykelprøve

Regelsæt for færdsel med elever uden for skolens område:

Ved cykelture, som er arrangeret af skolen, er det påbudt eleverne at bruge cykelhjelm.
Ligeledes har eleverne trafikveste på ved ture ud af huset.

Privatkørsel

Forældre, der kører elever til skole, skal benytte parkeringspladsen ved indskolingen eller ved hallen, når de sætter børn af og henter igen.
Der er stop/standsningsforbud foran skolen og på Nørregade.
Der gøres her opmærksom på, at der er ensrettet kørsel på parkeringspladsen, og der er lavet en bane til kys&kør ved SFO.

Buskørsel

Der er kollektiv buskørsel. Hjælp buschaufføren med at lære jeres børn, at de skal blive siddende til bussen holder stille. Det er farligt at stå op, mens bussen kører.
Skolebørn der venter på bussen, skal stå inden for den afmærkede linje.

Cykler og gående

Elever, der cykler eller går til skole, skal benytte overgangen ved skolepatruljen. Cykler parkeres i cykelstativerne ved klubben. Dette gælder også knallerter.