Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Guide til forældrerådene på Ejby Skole

Indledning

På Ejby Skole har vi en skolebestyrelse, som tager sig af alle de overordnede spørgsmål om skolen/SFO’en. 

Skolebestyrelsen i Ejby Skole består af forældre, medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter og ledelsen.

På Ejby Skole har vi også forældreråd, som tager sig af sociale aktiviteter omkring de enkelte klasser.

Forældrerådene består af forældrerepræsentanter fra klassen og eventuelt ad-hoc deltagelse af lærere/pædagoger.

Forældrerådenes betydning

Et aktivt forældreråd skaber sammenhæng. 

Et aktivt forældreråd skaber aktivitet og engagement blandt forældre, børn og medarbejdere.

Et aktivt forældreråd styrker følelsen af at være med i fællesskabet.

Et aktivt forældreråd medvirker til den gode stemning og en øget trivsel.

Forældrerådets opgaver

At tage initiativ til tiltag, der understøtter trivslen og det sociale miljø. 

Hjælpe til med at forældrene kender hinanden bedre, så ingen forældre føler sig udenfor.

At påtage sig den koordinerende rolle i forbindelse med fx:

  • Sociale arrangementer for børn og forældre
  • Velkomst af nye familier
  • Orientering om de fælles aftaler
  • Eventuelt at organisere en ”klassekasse” efter de gældende retningslinjer

Samarbejde

Forældrerådene samarbejder med medarbejderne om klassens årlige forældremøde. 

Forældrerådene samarbejder med medarbejderne i forbindelse med relevante arrangementer og aktiviteter for børnene i skole- og SFO-tid.

Forældrerådene mødes med bestyrelsen og alle de andre forældreråd én gang om året (februar), hvor der er mulighed for erfaringsudveksling mellem forældreråd og sparring med skolebestyrelsen om diverse emner.

FAQ

Hvornår vælges et forældreråd? 

  • Årligt. 

Hvordan bliver man valgt ind i forældrerådet? 

  • På et forældremøde.

Hvor mange skal man være i et forældreråd? 

  • 3-5 forældre.

Hvor lang tid sidder man i forældrerådet? 

  • Et år ad gangen. Der tilstræbes en løbende udskiftning i forældrerådene, så det ikke altid er de samme og alle ikke udskiftes på en gang.

Hvor tit mødes forældrerådet?

  • Efter behov. Der er ingen krav til antallet af møder.

Skal der laves referater af forældrerådsmøderne? 

  • Nej, men det er vigtigt at alle forældre orienteres om, hvad forældrerådet arbejder med og beslutter.

Forslag til aktiviteter som forældrerådet kan organisere

  • Forældrekaffe: Forældrerådet laver kaffe og forældrene tager kage med. Enkelt, nemt og hyggeligt.
  • Spaghettiaften: Fællesspisning i de enkelte klasser. Vedkommende, nemt og rart.
  • Weekendhygge på legepladsen: Forældrene tager børn samt boller, saftevand og kaffe med. Medvirker til at gøre skole og SFO’en til vores sted.
  • Forældre deltagelse på ture: Forældrerådet finder forældre, som vil være den ekstra hånd på en tur.
  • Udflugter: Forældrerådet arrangerer en udflugt for hele klassens børn og forældre. Man møder hinanden på en ny måde.
  • ..

Skolebestyrelsen d.27.februar 2024